Velkommen til Kvindelig Sejlklub

Kvindelig Sejlklub er et fællesskab for kvindelige sejlere uanset alder og forudsætning. Vi har plads til dig - uanset om du er helt grøn og har lyst til at gå på sejlerskole, er erfaren sejler og søger ligesindede legekammerater eller er bådejer.
 
På mange måder er Kvindelig Sejlklub et deleøkonomisk fællesskab. Klubben ejer for øjeblikket tre både (snart fire), som bruges til skole- og kapsejlads samt fælles og private ture. Som fører i Kvindelig Sejlklub får man adgang til klubbådene. Klubbens fællesskab er således et fordelagtigt alternativ til at købe egen båd eller et godt sted at starte, hvis man overvejer at investere selv.

Vi er i dag cirka 110 medlemmer, hvoraf 25 sejler på vores sejlerskole, der drives af frivillige instruktører og ledere. Alt arbejde med at vedligeholde klubbådene, klubhuset og havnefaciliteter foregår ligeledes ved frivilligt arbejde af klubbens medlemmer.

Vi holder til i Kalkbrænderihavnen i København tæt på Nordhavn Station og O2. Du er altid velkommen til at kigge forbi Bro 7, hvis du er nysgerrig efter at vide mere. Skole-, kap- og sæsonsejladsholdene mødes mandag til torsdag klokken 17.30 fra maj til september.

Vel mødt - og ohøj!

Nyt fra KvS

Ny hjemmeside på vej

Der er en ny hjemmeside på vej indenfor de næste par uger. Tilmelding til nye aktiviteter i 2022 vil foregå på den nye hjemmeside. Mere info følger.

Ansøgning om bådplads i Kalkbrænderihavnen 2022.

Alle KvS medlemmer, som har aktivt medlemskab fra 1. december 2020, kan tilmelde sig ventelisten.
Har du ligget på låneplads i havnen i 2021, skal du tilmelde dig ventelisten igen.
Tilmelding kan ske fra 1/12-2021 til og med den 23/1 – 2022.
Send tilmelding med nedenstående oplysninger til info@kvindelig-sejlklub.dk

Medlemsnummer, navn, mailadresse, telefonnummer, bådtype, bådstørrelse og bådnavn

Hvis du ansøgte for 2021 og ikke fik plads, skal du søge igen.
 
 

Billeder fra KvS

Følg os på facebook