KvS holder til i Kalkbrænderihavnen, der ligger ved Svanemølleværket og er nabohavn til Svanemøllehavnen. KvS lejer bådpladser og lokaler hos naboklubben Sejlklubben København, som driver havnen. Havnen har omtrent 260 bådepladser fordelt på 9 broer (8 flydebroer og én bro med faste pæle).
Vi byder alle gæstesejlere velkommen og i højsæsonen, hvor mange af vores faste bådpladstagere er på sommertogter, er der god plads til besøgende.
Kalkbrænderihavnen er en del af Københavns havn og er indgangen til Nordhavn samt resten af København. Havnen ligger lige ved metrostationen Orientkaj og Nordhavnstation, hvorfra du er i centrum af København indenfor få minutter.
Havnen ligger i den blomstrende bydel Nordhavn og er i gåafstand til dagligvarebutikker, restauranter, take-away, havnebadet Sandkaj og meget mere.
Kalkbrænderihavnen er en A-havn og er en del af Frihavnsordningen. Bådene ligger sikkert i læ for alle vinde. Vær opmærksom på kastevinde fra værket ved ind- og udsejling.
For at skrive dig op til venteliste til bådplads, skal du have været aktivt medlem af Kvindelig Sejlklub de foregående 12 måneder. Det gælder både for vandplads og for landplads.
Læs mere om bådplads Se brooversigt her
På venstre side af klubhuset i stueetagen finder du havnekontoret til Kalkbrænderihavnen (lige ved den grå markise på billedet). Havnekontoret administreres af SKK.
Kontakt til havnekontor
Mail: havnekontoret@sejlklubbenkbh.dk
Telefon: +45 53 81 70 11
Adresse: Sundkrogskaj 19, 2100 København Ø
Havnekontorets åbningstid
Telefontid: Tirsdag & Torsdag kl. 10 – 16
Kontortid: Tirsdag & Torsdag kl. 12 – 16
Gas, el, diesel og miljøstation
Der er kun få parkeringspladser i havnen, som er gratis at parkere på. Se grundigt efter skiltningen på parkeringspladserne.
De resterende pladser administreres af tre forskellige betalingsapps: APCOA, PLOT og PARQO.
I Fiskerihavnen længere ude på Nordhavn har KvS og SKK landpladsarealer, hvor klubbådene og medlemmernes både kan blive opbevaret på land over vinteren og/eller sommeren.
Adresse: Østersøvej 26, 2150 Nordhavn.
Læs mere om bådpladser Se landpladskort
Nøgle til Klubhuset på 1. sal og toilet/bad: Købes på havnekontoret. Det er en personlig kodet chipnøgle, så husk at have dit medlemsnummer med.
Nøgle til Klubbådene, "Kontoret" og skure: Købes her på hjemmesiden.
Nøgle til Landpladsen, herunder masteskurene og varmestuen (bådejere): Købes på havnekontoret.
# | Kommentar | Dato | Point | Saldo |
---|
Trin 1: Klik på nedenstående ikon (firkant med pil op)
Trin 2: Klik på "Føj til hjemmeskærm"
Trin 3: Klik på "Tilføj" i øverste højre hjørne
Sådan! Du har nu tilføjet appen til din enhed.
Trin 1: Klik på de tre prikker øverst til højre
Trin 2: Klik på "Installer app" i menuen
Trin 3: Klik på "Installer" i pop-up beskeden
Sådan! Du har nu tilføjet appen til din enhed.
Trin 1: Klik på firkantet med pilen nedaf, øverst til højre
Trin 2: Klik på "Installer" i pop-up beskeden
Sådan! Du har nu tilføjet appen til din enhed.